Turister udsat for indbrud
Foto: POLFOTO, modelfoto
Arkivfoto, Polfoto
En østrigsk familie vågnede op til indbrud i et sommerhus og en tysk kvinde blev udsat for en listetyv i sin autocamper.
En østrigsk familie, som holder ferie i et sommerhus på Bøtøvej ved Marielyst, overraskede natten til mandag kort efter klokken 01 indbrudstyve i sommerhusets stue.
Lokalpolitiet fortæller, at familien hørte støj i stuen, og stod op for at se, hvad der foregik. Det fik indbrudstyvene til at stikke af. Indbruddet er sket via et vindue. Med sig fik tyvene en Samsung smartphone, et kørekort, papirer tilhørende familiens bil og et kreditkort.
En tysk kvinde, som natten til søndag overnattede i sin autocamper på motorvejsrastepladsen Dronninghave på Falster lige nord for Guldborgsundtunnellen blev udsat for en listetyv.
Mens kvinden sov i autocamperen mellem klokken 21.30 lørdag aften til 6.30 søndag morgen har nogen været inde i autocamperen. Lokalpolitiet har endnu ikke modtaget en opgørelse over, hvad der er stjålet ved indbruddet.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker