Tusinder marcherer mod Forsvarsministeriet

Omkring 3000 demonstranter slanger sig gennem det indre København i en demonstration, der har Forsvarsministeriet ved Holmens Kanal som sit erklærede mål.

Arrangørerne er gruppen Climate Justice, der benytter klimatopmødet til at demonstrere for åbne grænser og mod den militære industri.

- Ingen er illegal, står der på et af de engelsksprogede bannere i den forreste del af demonstrationen.

De første timer af demonstrationen er forløbet fredeligt, melder politiet, der er mødt talstærkt frem og følger demonstranterne.

/ritzau/

En demonstration arrangeret af gruppen Climate Justice trækker flere tusinde mennesker, der bevæger sig fredeligt mod Forsvarsministeriet.

Offentliggjort Sidst opdateret