Ganske vist har Vestre Landsret tirsdag sagt ja til, at den oprindelige dom i byretten kan ankes til landsretten.
Men forsvarerne vil nu forsøge at gå videre til Højesteret for at få lavet kendelsen om.
- Vi er overraskede over det resultat, man er nået frem til, siger advokat Niels Ulrik Heine, der er forsvarer for den tiltalte Kirsten Larsen.
Derfor vil han bede Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære kendelsen til landets øverste domstol.
Landsretten har accepteret, at Tvind-lederne Mogens Amdi Petersen, Kirsten Larsen, Christie Pipps og Sten Byrner har fået besked om anken via en annonce i Statstidende.
- Det er første gang i dansk retshistorie, at det tillades, siger Niels Ulrik Heine.
Det var helt tilbage i 2006, at byretten i Ringkøbing frifandt lederne i Tvind for underslæb og groft skattesvig. En enkelt, Sten Byrner, fik dog en betinget dom på et års fængsel.
Kun talsmand Poul Jørgensen var tilgængelig, da myndighederne ville give besked om anklagemyndighedens anke, og han blev i landsretten straffet med ubetinget fængsel i to år og seks måneder.
De fire tiltalte rejste ud af Danmark straks efter dommen i 2006, og de efterlod ingen kontaktadresse, noterer landsretten.
Den ene af anklagerne i sagen, vicestatsadvokat Erling Vestergaard, siger, at landsretten "på helt sædvanlig vis" vil beramme ankesagen, hvis landsrettens ja til en anke står ved magt.
Er det realistisk at forestille sig, at sagen kan gennemføres, uden at de tiltalte er til stede?
- Nej, det kan man ikke forestille sig, siger Erling Vestergaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde