Det er alligevel ikke sikkert, at et vidne så den forsvundne Kirsten Bay Andersen blive holdt fast af en mand i Haderslev natten til lørdag.
Et vidne mener at have set en kvinde, der svarer til den 52-åriges signalement, stå sammen med en mand på Teaterstien nær jernbanen.
- Manden holdt fast i hendes underarme, og hun har muligvis forsøgt at vriste sig fri. Men vidnet har kun fået et glimt af situationen, siger politiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Kai Nielsen.
Manden beskrives som veltrænet med meget kort lyst hår og midt i trediverne, og parret blev set ved totiden, hvor Kirsten Bay Andersen forsvandt.
Men senere tirsdag såede politiet tvivl om udsagnet. En ny henvendelse tyder nemlig på, at der er tale om et andet par. Dette undersøges nu nærmere.
Politiet betragter det som en reel mulighed, at den forsvundne kvinde er blevet dræbt, da hun natten til lørdag forlod festen for at blive hentet af sin kæreste.
- Vi har iværksat en drabsefterforskning og går nu alle sporene igennem, siger vicepolitiinspektør Bent Thuesen.
Mandag dukkede Kirsten Bay Andersens røde skindjakke, røde støvler samt personlige papirer og andet tøj op i en container på havnen i Haderslev, og politiet har nu slæbt affaldscontainerne i området i tørvejr for at gennemgå dem minutiøst. Samtidig afsøger dykkere havnebassinet.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker