Tyrkiet kalder ROJ-afgørelse uacceptabel
Det er uacceptabelt og et tilbageslag for kampen mod terrorisme, at Radio- og tv-nævnet ikke fratager ROJ TV sin sendetilladelse, hedder det i en udtalelse fra den tyrkiske ambassade i København.
- Vi er skuffede over Radio- og tv-nævnets beslutning om ikke at fratage selskabet bag ROJ TV dets sendetilladelse, skriver ambassaden i en mail til Ritzau.
Radio- og tv-nævnet besluttede onsdag at fratage selskaberne bag den kurdiske tv-station ROJ TV sendetilladelsen i foreløbig to måneder.
Tv-stationen får sendestop, fordi den ikke lever op til sin forpligtelse til at optage og opbevare alle programmer. Stationen havde kun afleveret godt halvdelen af de bånd, som nævnet havde bedt om.
De to selskaber bag ROJ TV blev i januar dømt for at fremme terrorvirksomhed ved at fungere som talerør for den kurdiske oprørsgruppe PKK, der anses som en terrororganisation.
- Vi finder, at nævnets beslutning er uacceptabel og i modstrid med afgørelsen i Københavns Byret, og den er et tilbageslag i kampen mod terrorisme, skriver ambassaden.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker