En 40-årig mand, der formentlig er tysk statsborger, er blevet anholdt og sigtet for drab.
Politiet ved endnu ikke så meget om den formodede gerningsmand, men han er kommet cyklende til Christiansfeld og har medbragt bagage som cykelturist.
Politiet fik kort før klokken to lørdag nat en anmeldelse om et slagsmål i Kongensgade i Christiansfeld, og da betjente nåede frem, fandt de den 21-årige liggende livløs på gaden.
Han blev overført til Kolding Sygehus, men hans liv stod ikke til at redde.
Mens politiet ydede førstehjælp til den 21-årige på gaden, kom den mistænkte gående tilbage mod gerningsstedet, oplyser lederen af lokalpolitiet, Verner Pedersen.
- En af betjentene løber efter ham, men da betjenten tager fat i ham, trækker han kniv, og betjenten må bruge peberspray for at få overmande og anholde ham, siger Verner Pedersen.
Motivet til drabet er endnu uklart.
- Vi ved, at de kommer op at skændes på Kongensgade. Der opstår noget tumult, og den 40-årige trækker kniv og stikker flere gange ud efter den 21-årige, som bliver ramt flere steder på kroppen, siger Verner Pedersen.
Manden er sigtet for drab og vil senere lørdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, hvor politiet kræver ham varetægtsfængslet.
Sydøstjyllands Politi vil gerne i kontakt med vidner, der overværede slagsmålet og knivstikkeriet, og som måske kan bidrage med oplysninger om optakten til drabet, og hvad der udløste det.
/ritzau/
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned