Tysk forældrepar mister livet i trafikulykke i Nordjylland
To køretøjer er kørt frontalt ind i hinanden vest for Ålbæk i det nordligste Jylland mandag. Et ungt tysk par har mistet livet. Foto: Jean Nonboe/Ritzau Scanpix
Trafikulykke i Nordjylland har kostet en tysk mand og en tysk kvinde livet, oplyser politiet til TV 2.
Der er mandag sket en alvorlig trafikulykke i Nordjylland, hvor en lastbil og en transporter er kørt frontalt ind i hinanden.
Et ungt forældrepar fra Tyskland har mistet livet, mens deres få måneder gamle barn har overlevet ulykken. Det oplyser politiet til TV 2.
To mænd, som sad i lastbilen, har desuden overlevet uden skader.
Ulykken skete nær krydset Troldkærvej/Hirtshalsvej vest for Ålbæk i det nordligste Jylland.
De foreløbige undersøgelser tyder på, at det var den tyske bil, som trak over i modsatte vejbane, skriver mediet.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 14.54.
På grund af ulykken blev der spærret helt på stedet, og trafikanter blev opfordret til at finde alternative ruter.
Siden har Nordjyllands Politi dog meddelt, at trafikken er åbnet i begge retninger igen. Det skete lidt efter 19.30.
De nærmeste pårørerende er blevet underrettet om sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker