En tysk mand blev onsdag fundet død på stranden nord for Haderslev.
Den ældre mand var tilsyneladende faldet i vandet, mens han var ved at røgte sine garn. Men politiet ved ikke, om han er faldet i ved et uheld eller fordi, han har fået et ildebefindende.
I første omgang fik politiet ellers melding om, at den livløse mand var fundet flere kilometer længere oppe ad kysten end der, hvor han egentlig lå.
Men det viste sig, at det var en tysk turist, der var løbet to kilometer til nærmeste campingplads for at slå alarm, da han ikke havde en mobiltelefon.
Der blev tilkaldt både redningsbåd og -helikopter, og da de var fremme i området, kom så melding fra en anden borger om, at den livløse person var skyllet op på kysten ved Gravenshoved.
Manden opholdt sig på en campingplads i nærheden, oplyser politiet.
Hans båd blev fundet for anker 100 meter ud for kysten, hvor han havde sat garn.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker