Tysk lystfisker fundet druknet
Foto: Finn Frandsen
Finn Frandsen
Sønnen reddede livet ved at klamre sig et døgn til et vindmøllefundament. Faren forsvandt men er nu fundet.
Efter at have været forsvundet siden en kæntringsulykke i Femern Bælt 20. august, er det nu lykkedes at finde den 67-årige tysker Harry Strate fra Blomberg.
Søndag fik en fisker øje på liget af en mand, da han fiskede i farvandet syd for Ærø. Liget blev sendt til Retsmedicinsk Institut på Odense Universitetshospital, hvor han nu med sikkerhed er identificeret som den 67-årige tysker.
Manden var sammen med sin 22-årige søn på fiskeferie på Langeland og var 20. august sejlet ud i Langelandsbæltet i en gummibåd.
Omkring et døgn efter blev gummibåden fundet drivende udenfor Rødbyhavn - stort set samtidig med at servicepersonale hos Eon ved et tilfælde fandt sønnen på en af platformene til en Rødsand-mølle efter han havde klammeret sig til et vindmøllefundament i omkring et døgn.
Mens sønnen nærmest blev reddet i sidste øjeblik, lykkedes det ikke trods eftersøgning at finde den 67-årige.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker