"Åbn den ikke. Den vil eksplodere".
Det sagde en 58-årig tysk forretningsmand to gange på engelsk i sikkerhedstjekket i Københavns Lufthavn i Kastrup, da han torsdag aften skulle flyve med SAS til München og fik sin edb-taske udtaget til manuel kontrol.
Og det skulle han ikke have gjort, for han blev anholdt og sigtet for trusler på livet. Han fremstilles fredag i grundlovsforhør i Københavns dommervagt, hvor han risikerer en betinget fængselsstraf og en bøde. Desuden kan der komme et erstatningskrav, fordi flyet måtte vente, mens mandens kuffert blev hentet ud af bagagerummet.
- Man skal ikke spøge med sådan noget i lufthavnen. Det tager vi meget alvorligt, siger den centrale vagtleder, Søren Wiborg.
Mandens bemærkning blev sagt direkte til en sikkerhedsvagt og overhørt af en anden vagt. Vagterne tilkaldte politiet, der skred til anholdelse, selv om manden undskyldte, at han havde været "dum".
Det er kun få dage siden, at Københavns Byret idømte en ligeledes 58-årig kvinde 10 dages betinget fængsel for at sige ordet "bombe" i lufthavnen. For hendes vedkommende skete det ved sikkerhedstjekket i indenrigsterminalen på vej til Aalborg.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker