En midaldrende tysk mand døde tirsdag aften på Rigshospitalet, efter at han tidligere tirsdag sammen med tre landsmænd var kæntret med en båd nord for Lundeborg mellem Fyn og Langeland.
En anden af de kæntrede blev fløjet til genoplivning på Odense Universitetshospital, og han er fortsat i live.
- Ham er vi mere optimistiske omkring, siger vagtchef Lars Thede, Fyns Politi.
Mændenes motorbåd kæntrede ved 16.30-tiden.
Det lykkedes to af mændene at redde sig i land og slå alarm. Det er en far på 49 år og hans 29-årige søn.
De vidste ikke, hvor de var, men det lykkedes for Søværnets Operative Kommando (SOK) at finde frem til, at ulykken var sket i farvandet mellem Fyn og Langeland.
Deres to venner, der begge er midaldrende, blev først fundet efter en redningsaktion, hvor SOK indsatte blandt andet fartøjer fra Marinehjemmeværnet og en redningshelikopter fra Skrydstrup. Desuden deltog gummibåde fra den nærliggende Oure Efterskole.
De to mænd var begge meget nedkølede og blev fløjet henholdsvis til Odense Universitetshospital og til Rigshospitalet i København.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde