Tysk politi anholder eftersøgt for 15 skud i Albertslund
En 20-årig mand blev ramt i benet, da der torsdag blev affyret op mod 15 skud i Albertslund.
Tysk politi har søndag anholdt en 25-årig mand, som mistænkes for at være en af to gerningsmænd til et skyderi i Albertslund.
I forbindelse med skyderiet, der fandt sted 7. juni, blev en 20-årig mand ramt i benet. Han er ikke i livsfare.
Søndagens anholdelse er sket på baggrund af en international efterlysning, som Københavns Vestegns Politi har udstedt i sagen.
- Der skal lyde stor ros til vores tyske kolleger for at spotte og anholde den mistænkte. Han vil nu blive fremstillet i Retten i Glostrup in absentia med henblik på udlevering, siger vicepolitiinspektør Peter Malmose.
Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre ved retsmødet. Hvis dommeren efterkommer den anmodning, vil oplysningerne i sagen foreløbigt forblive sparsomme.
Tidligere har det dog været fremme, at der ved skyderiet, der fandt sted ved Storkens Kvarter 8A lige omkring klokken 17.36, blev affyret op mod 15 skud.
Under efterforskningen af sagen har politiet desuden fundet en pistol nær gerningsstedet, som formodes at være gerningsvæbnet.
Politiet mener ikke, at sagen er banderelateret, men at der er tale om en konflikt i det kriminelle miljø omkring et narkomarked, har politiinspektør Mikael Wern tidligere sagt.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker