Tysk politi: Terroranklaget syrer var overraskende rolig
Den 21-årige syrer, der er tiltalt for at planlægge et bombeangreb i København, ankommer til landsretten i Ravensburg. Foto: /ritzau/Karl-josef Hildenbrand/ap
/ritzau/Karl-josef Hildenbrand/ap
Den unge syrer, der er tiltalt for at planlægge et angreb i København, var uhyre rolig ved tilbageholdelsen.
Den 21-årige syrer, der i den sydtyske by Ravensburg er tiltalt for at ville udføre et bombeangreb i København, forekom overraskende rolig og behersket, da det tyske politi opdagede indholdet af hans rygsæk sidste år.
Det fortæller vidner fra politiet i Puttgarden i landsretten i Ravensburg, hvor sagen tirsdag fortsætter.
Den anklagede syrer blev 19. november sidste år nægtet indrejse i Danmark, fordi han ikke havde gyldige rejsepapirer på sig.
Derfor sendte det danske politi ved grænsen i Rødby ham tilbage til Puttgarden i Tyskland, hvor han var kommet fra, og her blev han tilbageholdt af det tyske politi.
Her fandt politiet godt 17.000 tændstikker, 17 batterier, en pakke fyrværkeri, to køkkenknive og seks walkie-talkier, men end ikke det noget overraskende fund gjorde den tilbageholdte urolig.
- Han reagerede egentlig ganske roligt. Jeg havde formentlig selv reageret noget anderledes og ikke så roligt, hvis det var mig, fortæller en politimand, der var på vagt den 19. november sidste år, i retten.
Og den forklaring understøttes af en af hans kolleger - en anden politimand fra Puttgarden, der ligeledes er indkaldt som vidne i sagen tirsdag.
- Han gjorde et ganske roligt indtryk hele vejen igennem.
- Han var rolig og havde ikke nogen bemærkelsesværdige ansigtstræk. Han gav korte svar, hvis han overhovedet svarede på vores spørgsmål. Han talte i ét toneleje og var meget kortfattet, fortæller han i retten.
Det tyske politi sendte efter afhøringen manden med toget tilbage til Biberach, hvor han den 20. november blev anholdt og dagen efter varetægtsfængslet.
Det har han været lige siden. Sagen mod syreren gik i gang den 19. juni, og det forventes, at den afsluttes med domsafsigelse onsdag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned