Tysker ville krydse Storebæltsbroen på knallert
Den unge mand, der kørte på knallert på Storebæltsbroen, var på vej fra Tyskland til Sverige. (Arkivfoto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix)
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
En ung tysk mand forsøgte mandag at køre over Storebæltsbroen på knallert på vej til Sverige
Han havde bare fulgt sin gps.
Sådan lød det fra en 20-årig tysk mand, da han mandag morgen blev stoppet på Sprogø på vej over Storebæltsbroen på en knallert.
Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Det var Fyns Politi, der fik stoppet manden lidt over halvvejs på vejen fra Fyn til Sjælland efter ved 09.30-tiden at have fået anmeldelser fra flere bilister, der havde passeret manden på knallerten.
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi fik også flere anmeldelser.
Manden blev stoppet, lige inden han nåede op på højbroen fra Sprogø til Sjælland. Han skulle fra Tyskland og Sverige og havde altså bare fulgt de anvisninger, hans gps havde givet ham.
Det endte med en sigtelse for overtrædelse af færdselsloven, og manden fik - og betalte - en bøde på 1000 kroner.
Efterfølgende blev manden og knallerter fragtet til Sjælland med en ladbil.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde