Tyv gik lige ind og tog af kassen

Af Torsten Elsvor og Jakob Poulsen


- Han kom ind i forretningen, og da kassen blev åbnet stak han hånden ned og fiskede nogle penge op - og så forsvandt han igen. Han truede ikke, og han sagde ikke noget.

Sådan siger indehaveren af Provianten på Riddersborgvej på Rosnæs ved Nakskov, Brian Hansen, efter at forretningen mandag eftermiddag ved 14.30-tiden blev bestjålet.

En patruljevogn kom umiddelbart efter til stede. 
- Jeg oplyste dem om nogle navne og adresser, men de ville overlade det til nærpolitiet, fortæller Brian Hansen.

Knapt en time senere lykkedes det en politipatrulje at anholde en 41-årig mand fra Nakskov, som sigtes for tyveriet. Anholdelsen skete ifølge politiets døgnrapport på baggrund af vidneforklaringer og politiets lokalkendskab. Den anholdte blev løsladt igen efter endt afhøring.

Foto: En patruljevogn fra færdselspolitiet var hurtigt på stedet for at optage rapport efter tyveriet i Provianten.

OPDATERET 09.34: Provianten på Rosnæs ved Nakskov udsat for et gement tyveri mandag eftermiddag.

Offentliggjort Sidst opdateret