En tyv er gået ind på børneafdelingen på Odense Universitetshospital og er løbet med en sparebøsse, som forældre og pårørende lægger penge i for at forsøde tilværelsen for de syge børn.
- Det virker bare så voldsomt at se vores tryllebjerg brudt op. Det er jo penge, der går til gode oplevelser for de syge børn. I går kom musikere fra Hørsholm og optrådte for børnene. Det var penge fra sparebøssen, der betalte det, siger koordinator for børnevelfærden på H.C. Andersen Børnehospital, Mette Sorang Kjær.
Tryllebjerget er ud over at være en sparebøsse også en stor skulptur på en meter. Den står inden for døren til modtagelsen på Børnehospitalet. Tyven har skåret den store skulptur over og er rendt med et ukendt beløb.
Sparebøssen har stået i godt et år på H.C. Andersens Hospital, og det er anden gang, at tyve går direkte ind på hospitalet og slå spare-tryllebjerget i stykker i jagten på penge. Tyveriet er nu meldt til politiet.
- Vi har ikke overvågningskameraer, og sygehuset er offentligt, så det er svært at gardere os imod tyve. Men jeg vil nu stille sparebøssen et sted, hvor den er mere i fokus, så en tyv ikke kan sidde i fred og ro med en nedstryger, siger Mette Sorang Kjær.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde