En stribe indbrud i daginstitutioner rundt om på Sjælland er opklaret.
En mand fra Valby har i et grundlovsforhør i Glostrup onsdag tilstået 16 indbrud, oplyser Københavns Vestegns Politi.
I første omgang blev han sigtet for tre sager, men i retsmødet erkendte han sig skyldig i yderligere 13 forhold.
- Det er de samme ting, han har gjort hver gang, siger anklageren, Rasmus von Stamm Jonasson.
- Han er kommet ind ved enten at liste en rude af eller ved at banke låsen ud, fortsætter han.
På den måde har den 30-årige fået fat i klippekort, kontanter og frimærker - og muligvis også andre ting.
Tirsdag aften blev han opdaget af en vagtmand, som forsøgte at løbe ham op.
Da det mislykkedes, alarmerede vagtmanden politiet, som derefter fik manden anholdt.
Indbruddene er sket primært i Bagsværd og Gladsaxe, men han har også været aktiv på Sydsjælland og i Nordsjælland.
Manden har haft travlt. De 16 indbrud er sket fra 19. juli til 2. august.
I retsmødet onsdag har dommeren besluttet at varetægtsfængsle den 30-årige i to uger.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker