TYV TOG EL-CYKLER

Arkivfoto: Anders Knudsen

Det vides ikke, hvordan tyven har skaffet sig adgang til skuret, hvor cyklerne stod.

Offentliggjort Sidst opdateret

To el-cykler, inklusive batterier og opladere, er blevet stjålet i forbindelse med et indbrud i et skur på Maglemervej i udkanten af Maribo. Cyklerne er af mærkerne E-Fly og Everton.

Tyveriet er sket i perioden fra 31. august til 5. september, og det vides ikke, hvordan tyven er kommet ind i skuret, men den kode-hængelås, som sad på døren, er forsvundet, oplyser afdelingen for lokal efterforskning hos politiet i Nakskov.