Østjyllands Politi har anholdt en 33-årig mand, der sigtes for indbrud i et autoværksted i Harlev ved Århus. Manden, som også sigtes for at have forsøgt at køre værkstedets ejer ned, blev anholdt i Hasselager ved Århus. Han er varetægtsfængslet i fire uger.
Ejeren af autoværkstedet opdager ved midnatstid natten til lørdag via sit alarmsystem, at der er indbrud i hans forretning på Framlev Korsvej i Harlev. Han kører til forretningen og overrasker to mænd, der er ved at bryde ind. Den ene er kørt ind i porten til værkstedet med en lastbil.
Da de får øje på ham, kaster den ene sig ind i sin bil, en sort Ford Mondeo uden nummerplader, og bakker med høj fart hen mod manden, der må springe til side. Derefter bakker tyven ud gennem en jernlåge og kører væk.
Den anden indbrudstyv kører i lastbilen, og også han kører mod autoforhandleren og er tæt på at ramme ham.
Forretningens ejer kører i sin bil efter de to mænd, og derfor kunne politiet kort tid efter anholde den 33-årige i Hasselager, hvor en hundepatrulje fandt ham under lastbilen, der var fuld af tyvekoster.
Han sigtes for indbrud og for at have bragt andres liv og førlighed i fare. Desuden sigtes han for vold mod en politimand ved en tidligere lejlighed.
Politiet leder efter den anden indbrudstyv og hans Ford Mondeo, der sandsynligvis har omfattende skader på bagpartiet efter mødet med gitterlågen.
Manden beskrives som 25-35 år, korthåret, tætbygget og dansk af udseende.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde