Tyve brød ind via alternativ metode

I nat klokken 04.01 valgte et par tyve en noget alternativ måde, at begå indbrud på. De havde nemlig redskaber med til at skære sig vej ned gennem tagbelægningen til Nettoen i Ny Østergade i Nysted.

Det var ifølge Allan Holm fra lokalpolitiet i Nykøbing op til flere lag i taget, som man har skåret hul igennem for at komme ned i butikken, og metoden er ikke overraskende for Allan Holm
- Vi har set tidligere eksempler på denne alternative måde at bryde ind på. Så fænomenet er ikke nyt for os, her hos lokalpolitiet i Nykøbing, fortæller han.

Det tyder på at gerningsmændene enten har været ekstremt rygetrængende eller også haft et klart mål for videresalg af det udbytte de tog med sig, som udelukkende bestod af et større antal cigaretpakker.

Foto: Arkivfoto

Det var en noget alternativ indbrudsmetode et par gerningsmænd tog i brug da de brød ind ovenfra til Netto i Nysted.

Offentliggjort Sidst opdateret