Efter en hidsig biljagt på motorvejen mellem Vissenbjerg og Middelfart lykkedes det tidligt fredag politiet at stoppe og anholde to litauiske mænd, som sættes i forbindelse med et forsøg på at sprænge en pengeautomat på Østergade i Vissenbjerg.
Tyvene skaffede sig adgang til pengeautomatens bagside og forsøgte med en gasflaske at sprænge pengeautomaten. Det lykkedes ikke.
Automaten flyttede sig blot nogle få centimeter, siger vagtchefen hos Fyns Politi.
Da politiet tilkaldt af en alarm nåede Østergade, kørte en Renault Megan med britiske nummerplader meget hurtigt fra stedet. Med 150-200 km/t kørte vognen mod Middelfart.
Ved Ejby lykkedes det en hundepatrulje at stoppe bilen, der var proppet med værktøj og anholde to mænd fra Litauen.
De sigtes ikke alene for at have foretaget nattens mislykkede sprængning, men også for at stå bag sprængningen af en pengeautomat i Årup for en måned siden.
Dengang lykkedes deres forehavende. Automaten flyttede sig 50 mener og tyvene slap af sted med indholdet, oplyser vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde