Tyve i to butikker

Meny på Parkvej i Nykøbing. Arkivfoto: Claus Hansen

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING: Tirsdag har politiet været ude to gange til butikstyverier. Klokken 13.10 blev en patrulje kaldt til Meny på Parkvej. Her havde en mand og en kvinde taget kaffe og slik fra butikken og var kørt fra stedet. Bilen, som de kørte i, var en Peugeot med nummer CP 91452, oplyser politiet. Man skal nu kigge på overvågningsbilleder fra butikken.

Klokken 17 blev en 14-årig pige stoppet af en butiksdetektiv i Normal, der ligger i Østergågade. Pigen havde stjålet kunstige negle og øjenvipper. Den 14-årige blev taget med til politistationen, hvor også hendes mor og de sociale myndigheder var til stede.