Ved et indbrud på et DHL's lager på Kirstinehøj i Kastrup er tyveknægte forsvundet med ampuller, som indeholder væksthormonet Norditropin for flere millioner kroner.
Tyvene brød ind på lageret mellem klokken 21.30 og 23.30 torsdag, og de forsvandt med ni europaller med ampuller.
Desuden forsvandt de med to kasser, der indeholder et insulinpræparat.
Europallerne måler 80 gange 120 cm, og de var pakket "i mandshøjde", oplyser Københavns Politi på Amager.
Væksthormonet lå i papkasser uden mærkater, der fortalte, hvad de indeholdt. Politiet mener derfor, at tyvene må have vidst, at væksthormonet blev opbevaret på lageret.
Tyvene brugte en gaffeltruck fra lageret til at flytte kasserne, og de har formentlig haft en lastbil til at køre dem væk med.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde