Tyve på spil i nakskov

Der er fortsat en livlig aktivitet blandt indbrudstyvene i Nakskov.

Offentliggjort Sidst opdateret

På Haraldsvej gik det mandag ud over to huse. Det ene sted var tyven inde i et uaflåst skur og stjal spiritus og vin samt muligvis noget fra dybfryseren, som blev efterladt med åbent låg. Et andet sted lykkedes det ikke at opbryde bryggersdøren og et vindue med en skruetrækker.

På friheden blev en ukendt, hætteklædt mand overrasket af ejeren i færd med at opbryde et vindue. Tyven forsvandt på cykel i retning Vestmosen.

Politiet fik desuden anmeldelse om at der i perioden 25. oktober til søndag er gjort otte forsøg på at bryde ind gennem kældervinduer eller terrassedør på en villa på Svingelsvej, dog uden held.