Tyve slap afsted med smykker og trailer

Foto: Per Houby, arkivfoto

På en ejendom blev der i løbet af i går stjålet en masse ejendele.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der kom et betydeligt udbytte ud af et indbrud i en ejendom på Errindlevvej ved Errindlev i løbet af dagtimerne i går.

Imellem klokken seks morgen og 17.15 er hoveddøren brudt op.

Der er stjålet en grå pengekasse med et mindre kontantbeløb, og pilgrimsmykker i form af halskæder, armringe og øreringe.

Der er også stjålet en computer og en PlayStation 3.

Derudover er en Brenderup-trailer, som var halvt fyldt med træpiller, ligeledes forsvundet.

Traileren har registreringsnummeret AM 6913.