Tyve stjæler 74 brevduer i Sønderjylland
Selv om Mortensaften nærmer sig, er det duer og ikke gæs, der er blevet stjålet ved indbrud i Aabenraa.
To duekolonier i Aabenraa blev natten til torsdag udsat for tyveri. Gerningsmændene slap af sted med 74 brevduer.
Det siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi Ivan Gohr Jensen til Ritzau.
- Der er stjålet 74 brevduer fra to duekolonier i Aabenraa. Det er sket i en slags kolonihaver. Man har brudt ind i to dueskure, hvor duekolonierne har boet. Det ene sted har man stjålet 45 duer og 29 det andet sted, siger vagtchefen.
Han påpeger, at det usædvanlige tyveri på ingen måde virker tilfældigt
- Man har måttet opbryde hængelåse på tre døre for at komme ind til duerne, så man har været meget interesseret i at få fat i dem, siger Ivan Gohr Jensen.
Motivet er uklart, men duerne er hvert fald ikke sat fri i naturen.
- Vi kan hvert fald sige, at vedkommende ikke har sluppet dem fri, for så finder de hjem igen. Hvad deres videre skæbne er, ved vi ikke endnu, siger Ivan Gohr Jensen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker