Der været indbrud i Skatteministeriets bygninger på Christianshavn i København. Tyvene brød ind i ministeriet mellem klokken 22 torsdag og klokken 7.30 fredag og slap af sted med computere og telefoner.
Det oplyser Louise Markholt, pressemedarbejder i ministeriet.
- Det er nu opgjort til, at der er blevet stjålet 15 computere og et par telefoner, siger hun og understreger, at der ikke er risiko for, at tyvene kan få adgang til de gemte data på computerne.
- Alt er krypteret, slår hun fast.
Meget tyder på, at tyvene har fået adgang til ministeriets bygninger ved hjælp af et nøglekort, som mange medarbejdere besidder. Det oplyser politikommissær ved Københavns Politi, Erik Rørbæk Petersen:
- Der er ingen tydelige tegn på indbrud. Derfor hælder vi til, at man er kommet ind ved hjælp af sådan et nøglekort.
Det betyder ifølge Erik Rørbæk Petersen, at der venter politiet et stort arbejde i sagen.
- Vi interesserer os voldsomt for nøglesystemet, men det er typisk noget, der kræver meget arbejde. Jeg kan forudse, at vi skal i kontakt med en voldsom stor række af mennesker, siger han og vurderer på den baggrund, at en opklaring ikke er nært forestående.
- Vi har ingen varme spor på nuværende tidspunkt, siger Erik Rørbæk Petersen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned