En 32-årig mand blev søndag varetægtsfængslet i et grundlovsforhør i Roskilde efter et ikke helt almindeligt cykeltyveri i Holbæk.
Her brød flere tyve søndag morgen ind i Holbæk Cykelcenter på Stenhusvej og stjal cykler og cykeldele for mindst en halv million kroner, lyder sigtelsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Blandt andet blev der stjålet en cykel til en værdi af 110.000 kroner.
- Det kan være et bestillingstyveri, siger vagtchef Allan Kronvold i Midt- og Vestsjællands Politi.
Tyvene blev spottet og politiet alarmeret til gerningsstedet. Politiet kunne anholde den 32-årige mand, men de øvrige tyve og de stjålne cykler er fortsat "på frihjul".
- Den anholdte erkender, at han deltog i indbruddet, men mere vil han ikke sige, fortæller vagtchefen.
Den 32-årige blev varetægtsfængslet til 21. juni.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned