Tyve stjal sig til varme

Af Margit Olsen og Bjarne Arildsen


Tre personer blev cirka 2.45 i nat set smadre en rude med en flise i tømmerhandlen XL-BYG Aarslev-Jensen på Gåbensevej i Nykøbing.

Et vidne havde set tyveriet og filmet det med sin mobiltelefon. Han underrrettede også politiet.
Klokken 03.25 blev en hvid bil med tre mænd standset af en patrulje, som kørte i Vordingborg. 
Bilen var stjålet, og de tre mænd i bilen blev derefter anholdt.

Politiet mener, at de tre mænd i bilen er de samme, som stjal brændeovnen i Nykøbing. Det vil man nu efterforske.
- Men brændeovnen var ikke med i bilen, oplyser Tom Ahlqvist fra lokalpolitiet i Nykøbing her til morgen. 

Foto: Modelfoto

Et indbrud I nat har bevist, at også tyve går efter sæsonbetonede varer. De formodede tyve blev senere anholdt, men tyvekosterne var væk.

Offentliggjort Sidst opdateret