Tyve tog smøger og løb
Bladkiosken på Gaabensevej i Nykøbing. Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Politiet leder efter to mænd i en sølvgrå varebil, som har stjålet større antal cigaretter i tre kiosker.
To tyve, der er gode til at løbe, begik søndag tre cigarettyverier fra kiosker på Falster.
Ved alle tre tyverier er de to mænd kommet ind i kioskerne og spurgt efter kartoner med cigaretter. Når de så lå på disken, tog tyvene cigaretterne og løb ud til en sølvgrå varebil, som de kørte væk i.
Første tyveri fandt sted i Sildestrup-kiosken klokken 10.20, hvor der blev taget seks kartoner. Et par timer senere, klokken 12.05, var tyvene i Bladkiosken på Gaabensevej i Nykøbing og tog 10 kartoner, og klokken 12.24 fik de fat i 11 kartoner i Grønlunds Kiosk i Langgade i Nørre Alslev.
Nummerpladerne på den sølvgrå bilen er stjålet fra en anden bil parkeret i Femøgade i Nykøbing. Nummerpladen UJ 89 266
Politiet fortæller, at de har en formodning om, hvem gerningsmændene er.
Signalement på de to tyve beskrives som:
Mand A: 20-25 år, dansk udseende, cirka 170 – 175 høj, spinkel af bygning. Kort hår og let overskæg. Iført sort joggingtrøje, sorte arbejdsbukser og hvid kasket.
Mand B: Dansk af udseende, spinkel af bygning, cirka 180 høj. Iført arbejdstøj.
Politiet hører meget gerne fra vidner på telefon 114.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub