Tyveknægte bragede ind i bank med gummiged
Et hold tyve forsøgte natten til torsdag at brække en hæveautomat ud af en bank med en gummiged i Aalestrup i Himmerland.
- De havde fået den løs, men automaten ligger stadig dernede. Den er noget skadet, så vi kan ikke umiddelbart vurdere, om de har fået penge med derfra, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Badsberg.
Han siger også, at der er så store skader på både banken og på naboforretningen, at der har været fare for, at bygningerne skulle styrte sammen.
- Gummigeden er åbenbart røget ind i en blomsterbutik ved siden af. Der er også store skader på den. Der er ødelagt for mange penge, lyder det fra vagtchefen.
Det var beboere i området, der omkring klokken 03.30 ringede efter ordensmagten.
- Der er blevet set i alt tre personer dernede og to biler, hvoraf den ene skulle være en lille ladvogn. De er kørt fra stedet i bilerne.
- Det tyder på, at de har stjålet gummigeden i nærheden. Den stod stadig og kørte dernede, da vi kom derned, siger vagtchef Poul Badsberg.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker