En betjent måtte springe for livet, da en indbrudstyv i traktor smadrede en patruljevogn, som var stillet på tværs af vejen i Sønderjylland.
Politiet var tidligt tirsdag morgen kaldt ud til et indbrud syd for Ribe, og da patruljen i en splinterny Mercedes Sprinter kom kørende ad Råhedevej, fik betjentene øje på en anden Mercedes, der kom imod dem.
De stillede patruljevognen på tværs, og den modkørende bil, der trak en stor båd stoppede op. Såvel båden som bilen var stjålet, og de to tyskere i bilen blev anholdt.
I samme øjeblik overhalede en stor traktor bilen med båden og kørte direkte mod betjentene, så den ene måtte springe for livet. Traktoren bankede direkte ind i patruljevognen, fortsatte op på køleren og skubbede den i grøften. Føreren sprang af traktoren, der også viste sig at være stjålet, og det lykkedes ham at stikke af.
Betjenten, der måtte springe for livet, klagede efterfølgende over mavesmerter og måtte en tur på skadestuen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker