Tyveri af køkken

Foto: Kim Agersten/POLFOTO

En udlejningsbolig på Lolland står nu uden køkken.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et køkken er umiddelbart ikke noget, som man forventer, bliver stjålet.

Men intet mindre er sket på Skovhusevej ved Vesterborg på Lolland, det fortæller lokalpolitiet.

Mellem den 5. og 12. marts har tyve stjålet et helt køkken fra en tom udlejningsbolig.

Tyvene er kommet ind ved at bryde et vindue op.

Der er stjålet forskellige former for køkkenelementer, inklusiv vask og armatur.

Derudover er der stjålet et køleskab og en emhætte, oplyser politiet.