TYVERI FRA LADE - EJER SÅ BIL KØRE VÆK

Arkivfoto: Anders Knudsen

En Skoda blev set forsvinde fra gerningsstedet.

Offentliggjort Sidst opdateret

En beboer på en ejendom på Sjunkebyvej ved Sjunkeby på Vestlolland havde tirsdag ubudne gæster. Politiet har modtaget en anmeldelse om, at beboeren kort før klokken 11.30 tirsdag blev udsat for et tyveri fra en åben lade.

Her blev der stjålet en motorsav og en støvsuger. Anmelderen nåede at se en bil, som man formoder er den, tyven var kørende i, køre væk fra stedet. Der er tale om en hvid Skoda af nyere model, oplyser lokalpolitiet i Nakskov.