Tyverier og hærværk mod biler
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
I løbet af de seneste dage er der sket flere tilfælde af biltyverier eller hærværk mod biler rundt om i landsdelen.
Der har i løbet af de seneste dage været anmeldt flere forbrydelser til politiet, hvor biler enten er blevet stjålet eller udsat for hærværk.
Lørdag aften ved 23-tiden gik det ud over en Toyota personbil, som holdt i Kreibergsgade i Nykøbing. Bilen, der tilhører en 60-årig kvinde, fik en stor bule på 20 gange 30 centimeter i en bagdør.
På Trættevejen ved Tingsted var der torsdag aften ved 22-tiden sat et kanonslag bag på en Peugeot personbil. Kanonslaget eksploderede. og der skete skader på bagrude, viskere og bagklap.
Bilen tilhører en 58-årig kvinde fra Dannemare, oplyser politiet.
En 67-årig kvinde, som bor i Gedser, fik en ubehagelig oplevelse fredag morgen. I løbet af natten havde ukendte personer stukket hul i tre dæk på hendes bil, der holdt i en indkørsel.
Der har også fundet endnu et hærværk sted mod en bil, der holdt parkeret i Nysted. Denne gang er det sket mellem lørdag 14. december og torsdag 17. december.
Bilen, en VW Up!, er blevet ridset omkring tankdækslet med en spids genstand. Bilen tilhører en 34-årig kvinde, der bor i Nysted.
Fra en lagerbygning på Birketvej i Bandholm er der mellem fredag klokken 15 og lørdag aften stjålet to firmabiler.
Der er tale om henholdsvis en hvid Toyota Proace med registreringsnummer BN 22 554 og en hvid Opel Combo, også i hvid, med registreringsnummer DF 96 485.
En VW Bora, parkeret på Østre Park i Maribo, blev natten mellem torsdag og fredag i sidste uge stjålet i, hvad politiet kategoriserer som et brugstyveri. Der er tale om en bil med registreringsnummer BF 50 373.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde