Ubudne gæster i dødsbo

To personer kravlede i går ind gennem vinduet til et dødsbo i Suhrsgade i Maribo. En nabo så de to mænds mistænkelige adfærd, og gik derfor ud for at høre, hvad de havde gang i. Mændene forklarede ham, at de skulle hente en telefon, som den ene mand havde efterladt i huset.

Da de to mænd ikke var kommet ud efter fem minutter, tilkaldte naboen imidlertid politiet.

Da betjentene ankom til stedet, fik de fat i de to mænd, der viste sig at være en 46-årig mand fra Bandholm og en 40-årig fra Maribo. De blev begge sigtet for husfredskrænkelse.
 

Foto: Foto: Claus Hansen (arkiv)

Politiet blev i går tilkaldt til en adresse i Maribo, hvor to personer var på vej ind af vinduet til et dødsbo.

Offentliggjort Sidst opdateret