Ubudne gæster kom med vin og kage

Arkivfoto: Jan Knudsen

Offentliggjort Sidst opdateret

STUBBEKØBING: En 85-årig kvinde i Stubbekøbing havde forleden besøg af gæster, der kom med vin og kage.

Det ville hun ikke vide af, og derfor blev de jaget ud.

Episoden skete torsdag i Møllegade, hvor kvinden netop er flyttet ind.

Hun hørte nogle i entreen, og så råbte hun så højt, at parret, der havde hvidvin og kage med, forsvandt.

Kvinden i parret beskrives som 35-40 år, 165-170 centimeter høj, almindelig af bygning og med langt rødt krøllet hår. Manden i parret beskrives som 170-175 centimeter høj, spinkel, med kort brunt hår og mørkt tøj.

Politiet mener, at der kan være tale om tricktyve.