Udbrændt lastbil spærrer afkørsel på Fynske Motorvej
Al til- og frakørsel ved afkørsel 55 på Fynske Motorvej er tirsdag morgen spærret. En lastbil er udbrændt.
Ved afkørsel 55 ved Aarup på Fynske Motorvej er der tirsdag morgen spærret, da en lastbil med påhængsvogn er udbrændt.
Det betyder, at både til- og frakørsel i retning mod Odense ikke er muligt lige nu ved afkørslen.
Fyns Politi vurderer, at det kan påvirke morgentrafikken i "nogle timer", mens lastbilen bliver fjernet.
Det skriver Fyns Politi på Twitter, hvor politiet også oplyser, at der ingen personskade er sket.
- Vi arbejder på højtryk for at få åbnet igen, lyder det.
Hvorfor der gik ild i lastbilen, vides ikke endnu.
Politi og redningsmandskab er på stedet ifølge Vejdirektoratets trafikinfo.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde