Udlændingestyrelsen advarer borgere mod fup-opkald
Udlændingestyrelsen advarer nu borgere om risikoen for falske telefonopkald fra personer, der hævder at være ansatte i styrelsen og efterspørger cpr-nummer.
En borger oplevede torsdag aften ved 22-tiden at blive ringet op af to personer - i dette tilfælde to kvinder - som uretmæssigt udgav sig for at være ansatte i Udlændingestyrelsen.
De to personer oplyste, at der var sket en fejl i Udlændingestyrelsens systemer, og at de derfor skulle bruge den pågældende borgers cpr-nummer til at rette i systemet, så borgerens opholdstilladelse ikke udløb.
Forholdet er anmeldt til politiet.
Udlændingestyrelsen understreger, at styrelsen ikke ringer til borgere og beder om cpr-numre.
Har man været udsat for lignende falske opkald, anmoder Udlændingestyrelsen om, at man melder det til politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde