Da en 33-årig mand lørdag blev sat foran dommeren i Lyngby, nægtede han helt at udtale sig.
Men retten valgte at fængsle den mistænkte fire uger for hans formodede rolle i et større tyveri af designermøbler.
Manden, der er dansker, blev anholdt i Malmø og er nu udleveret til Danmark.
I alt mener politiet, at den 33-årige i foråret har stjålet omkring 200 stole designet af Wegner og Arne Jacobsen til en værdi af cirka halvanden million kroner.
Det var en henvendelse fra en borger, der blev tilbudt hælervarerne, der gav Nordsjællands Politi noget at gå efter.
Størstedelen af de mange stole blev hugget fra spisesalen, pejsestuen og nogle undervisningslokaler på Krogerup Højskole i Humlebæk.
En del af de stjålne stole blev umiddelbart efter tyveriet fundet efterladt i en nærliggende skov, hvor gerningsmændene havde anbragt dem under en presenning, så de kunne hentes senere.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde