Udrykning til markbrand
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Lolland-Falster Brandvæsen rykkede ud torsdag aften til markbrand ved gods på Falster. Røgen strakte sig helt til Nykøbing.
Brandbiler fra Lolland-Falster Brandvæsen måtte rykke ud torsdag aften til en markbrand ved Skørringe Gods. Meldingen lød på, at en kornmark stod i lys lue.
- Vi fik meldingen og rykkede hurtigt ud, for en brand på en uhøstet kornmark det går meget stærkt, siger indsatslederen Brian Midjord Petersen, der var på stedet.
Ilden viste sig dog at være en græsmark, som en landmand var ved at brænde af, hvilket ifølge Brian Midjord Petersen er helt i orden.
- Der var ingen fare på færde, landmanden havde helt styr på det og gjorde som han skulle. Det så bare enormt voldsomt ud, man kunne jo se røgen helt fra Nykøbing, fortæller han.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker