Udrykningskøretøj rammer personbil: En mand omkommer
Politiet måtte søndag eftermiddag rykke ud på Rødbyvej ved Maribo efter meldinger om en alvorlig trafikulykke. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Et udrykningskøretøj ramte søndag eftermiddag en personbil på Lolland. En person er afgået ved døden.
En person er søndag eftermiddag afgået ved døden, efter at han var involveret i en voldsom trafikulykke på Lolland.
Ulykken skete på Rødbyvej ved Maribo. Her lavede en personbil en U-vending foran et udrykningskøretøj, som bragede ind i personbilen.
Det oplyser Jan Nielsen, der er vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi. Offeret, en mand på 60 år fra lokalområdet, var alene i personbilen.
- Han bliver konstateret død på stedet, siger vagtchefen og tilføjer, at politiet modtog anmeldelsen klokken 12.23.
I ambulancen, der var i udrykning, da ulykken indtraf, sad to paramedicinere. De to personer fra udrykningskøretøjet kom kun lettere til skade.
Området blev spærret af efter ulykken, men kort efter klokken 16.30, da Ritzau taler med vagtchefen, er vejen igen farbar.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet