Udsat for tricktyverier
Henholdvis en pung med 2.500 kroner og en mobiltelefon blev udbyttet ved to tricktyverier.
En mand stjal onsdag eftermiddag en mobiltelefon af mærket Huawei P30 fra skønhedsklinikken Stella's i Langgade i Nykøbing. Manden kom ind på klinikken og lagde et stykke papir på disken, mens han talte med personalet.
Da manden gik igen, opdagede personalet, at han havde haft lagt papiret over en telefon, som han havde set sit snit til at tage med, samtidig med at han fjernede papiret.
Manden beskrives som asiatisk af udseende, mørk i huden, cirka 30 år gammel, 165-170 centimeter høj og med sort kort hår. Onsdag bar han blandt andet en sort t-shirt og en sort kasket.
Også i Maribo blev der begået tricktyveri.
En tyv lykkedes onsdag med at skabe forvirring hos en kiropraktor i Vestergade i Maribo, så han kunne stjæle en pung.
Tricktyveriet skete mellem klokken 14.50 og 15.05. Her kom en mand af østeuropæisk udseende ind, 30-40 år, 160-165 centimeter høj, kraftigt bygget, brun i huden og med kort sort hår.
På engelsk fik han forvirret en personale, så det lykkedes ham at stjæle en pung med 2.500 kroner.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned