Udsat lejer får erstatning på 90.000
En kvindelig lejer er i Østre Landsret blevet tilkendt en erstatning på 90.000 kroner plus renter fra Boligselskabet Sjælland.
Erstatningen får hun, fordi hun tilbage i 2009 blev sat på gaden uretmæssigt.
Ved udsættelsen fik kvinden, der ikke var hjemme, destrueret sit indbo, hvilket er det erstatningen gives for.
Kvinden fik efter et par måneder som husvild en ny lejlighed i Hvalsø hos samme boligselskab, idet Boligselskabet Sjælland erkendte, at ophævelsen af lejemålet var forkert.
Kvinden var oprindeligt blevet tilkendt en erstatning på 40.000 kroner, men det vurderede Landsretten var for lidt.
Boligselskabet Sjælland forsøgte at få Rigspolitiet til at betale for de destruerede møbler, men landsretten vurderede, at boligselskabet skal betale for både møbler og sagsomkostninger i både byretten og landsret, der er på 85.000 kroner.
Boligselskabet Sjælland skal også betale 60.000 kroner til Rigspolitiet for sagsomkostninger i byret og landsret.
/ritzau/
En lejer fra Hvalsø får erstatning fra Boligselskabet Sjælland, da hendes møbler blev destrueret uretmæssigt.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned