Mere på politi på gaden. Det er borgerne flere gange blevet lovet, men nu går det snart den modsatte vej, skriver Avisen.dk.
For når politiets nye professions-bacheloruddannelse træder i kraft 1. august, vil landets kommende politielever få skåret to måneder af praktiktiden ude i kredsene fra 18 til 16 måneder.
Det vil kunne mærkes i det samlede beredskab, mener formand for Politiforeningen i København, Claus Oxfeldt.
- Politieleverne bidrager med et solidt stykke arbejde, så konsekvensen vil være, at vi bliver nødt til at prioritere endnu hårdere blandt opgaverne, siger han.
Den konservative Tom Behnke, der er medlem af Folketingets Retsudvalg, mener, at det er op til de enkelte politikredse at tilrettelægge opgaverne, så det ikke går ud over borgerne.
- Det er en udfordring, men dansk politi har fået tilført en masse ressourcer, så det her skal og kan løses internt, siger Tom Behnke.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde