Udslæt og mystisk pulver lukkede skadestue i flere timer
Betjente er rykket ud til Bispebjerg Hospital. Person med udslæt på hænderne er årsag til alarm. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Betjente rykkede ud til Bispebjerg Hospital. Person med udslæt på hænderne var årsagen til alarmen.
Alarmsituationen ved Bispebjerg Hospital er torsdag aften blevet afblæst, oplyser overlæge Kim Garde, AMK vagtcentral i Region Hovedstaden.
Akutmodtagelsen vil fra klokken 23.30 igen tage imod patienter.
Politiet afspærrede ellers skadestuen, fordi en kvinde fik udslæt på hænderne, efter at hun åbnede et brev med pulver.
- Kvinden modtager et brev fra udlandet. Det forlyder, at det er fra USA, sagde Kim Garde tidligere torsdag.
Kemisk og biologisk beredskab er færdige med deres undersøgelser, og der er intet farligt at spore.
- Vi ved dog ikke, hvorfor kvinden fik udslæt, siger Kim Garde.
Han understreger, at kvindens tilstand ikke på noget tidspunkt har været kritisk.
Efter udslættet søgte kvinden hjælp på Bispebjerg Hospital. Pludselig nævnte hun, at udslættet nok skyldtes noget pulver.
Og så fik personalet travlt.
- De ansatte tager de helt rigtige forholdsregler. De beskytter sig selv, og de beskytter hinanden. Kvinden renses, og alle bliver isoleret, lød det tidligere fra Kim Garde.
I en periode fra klokken 19.50 kunne syge ikke få behandling på hospitalets akutmodtagelse.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker