Udslip på sukkerfabrik gjorde ansatte dårlige
Defekt anlæg på Nordic Sugars fabrik i Nykøbing Falster er årsagen til dampe med kuldioxid.
En håndfuld ansatte på sukkerfabrikken i Nykøbing Falster blev fredag aften dårlige på grund af et udslip af kuldioxid. En af dem er blevet overført til behandling på Rigshospitalet, oplyser politiet.
Udslippet har ikke haft betydning for folk uden for fabrikken, lyder det fra politiets vagtchef lørdag formiddag.
- Der skete udslip af dampe fra et anlæg, som viser sig at være defekt, siger vagtchef Søren Østervig om hændelsen.
En af medarbejdere fik tilsyneladende et tilbagefald, og han er derfor blevet bragt til Rigshospitalet, hvor han skal placeres i et trykkammer.
- Vi er kommet lidt baglæns ind i sagen, siger vagtchefen og hentyder til, at politiet ikke straks fredag aften blev orienteret om hændelsen.
I maj skete der et udslip af sod fra sukkerfabrikken, og den gang kunne omgivelserne tydeligt se og mærke noget.
Sod fra en skorsten faldt ned over blandt andet en nærliggende skole, og elever fik besked på at tage bad og skifte tøj for at undgå at få irriteret hud.
- Jeg beklager dybt de gener, vi har forvoldt elever og voksne ved dette uheld, udtalte fabriksdirektør Jesper Jeppesen, ved den lejlighed.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde