Udslips-afspærringer på Amager ophæves
Foto: Andreas Beck /Scanpix
Andreas Beck /Scanpix
Siden tirsdag morgen har et større område på Amager været spærret af på grund af et udslip i en beholder med salpetersyre.
Afspærringerne er nu ophævet, oplyser Københavns Politi.
- Nu er det kun lige omkring selve virksomhedsområdet, at der stadig er afspærret, siger politiets talsmand James Keiwe til Ritzau.
En gul sky opstod tidligt tirsdag morgen over medicinalvirksomheden Xellia på Vermlandsgade, da en kemisk reaktion fik temperaturen i en tank med salpetersyre til at stige ukontrolleret.
Dampene er farlige at indånde og salpetersyre er stærkt ætsende, hvis man kommer i kontakt med dem, derfor blev et større område på Amager afspærret, og folk blev bedt om at holde sig indendøre og lukke vinduer samt døre for vinden.
20 minutter over 11 er afspærringerne i området ophævet.
- Man kan nu forholde sig normalt i området, oplyser Københavns Politi.
Politiet fastslår dog, at hvis man føler ubehag som hoste, kvalme eller opkast skal man kontakte egen læge.
Den 4000 liter store beholder har stået på området i flere år og har i al den tid indeholdt salpetersyre, som bliver brugt blandt andet ved fremstilling af antibiotika.
Nu vil Xellia afdække, hvad der har forårsaget udslippet og hvordan virksomheden kan komme tilbage i produktion.
- Først og fremmest skal vi have bortskaffet det, vi har opsamlet fra tanken, så situationen bliver helt lukket, før vi går videre, siger Jesper Skærbæk, der er miljø- og sikkerhedsansvarlig i Xellia.
Sikkerheden skal også tages til efterretning.
- Vi skal i dialog med myndighederne for at fastlægge hvilke undersøgelser af udslippet, vi skal gennemføre, siger Jesper Skærbæk.
Men man vil gå langsomt frem og ifølge brandvæsnet kan det blive nødvendigt at fortsætte med at køle tanken helt frem til torsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde