Udvider fartkontrol til tidlig morgen og sen aften
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Politiet udvider tiden for fartkontroller, så der bliver tjekket fart både meget tidligt om morgenen og sent om aftenen.
Bilister, som er kommet for sent hjemmefra om morgenen og fartbøller i aftentimerne, bliver nu også tjekket for fartovertrædelser.
Hos det lokale færdselspoliti, som dækker Sydsjælland og Lolland-Falster har man ændret vagtplanerne, så man nu risikerer at få en fartbøde både meget tidligt om morgen og meget sent om aften.
- Vi har haft en fornemmelse af, at nogle trafikanter kørte meget stærkt i de tidlige morgentimer, når de var kommet for sent ud af døren på vej til arbejde. Ligesom vi har haft en fornemmelse af at nogen, måske primært den yngre del af bilisterne, har behov for, at vise deres køreegenskaber med høj fart om aftenen, siger lederen af Sydsjælland og Lolland-Falsters færdselspoliti Erik Mather.
- Vi har ikke tidligere være så gode til at lave kontroller tidligt og sent, men det gør vi noget ved, siger han.
De første betjente møder nu ind klokken fem om morgen og de sidste går hjem klokken et om natten. Erik Mather afviser, at de udvidede ”åbningstider” for fartkontrollen betyder færre fartkontroller midt på dagen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker