Udvist: Gemte 45 stjålne cykler i kassevogn
Det så mistænkeligt ud, da to mænd stod og læssede massevis af cykler op på en litauisk kassevogn en helt almindelig formiddag i starten af maj.
En kvik og opmærksom borger undrede sig over optrinnet og ringede til politiet.
Kort tid efter anholdt en politipatrulje de to mænd - 19 og 37 år gamle - som siden blev varetægtsfængslet. De 45 cykler på kassevognen var nemlig stjålne og ifølge politiet på vej til Litauen.
Tirsdag fik mændene deres dom ved Retten i Glostrup og blev begge dømt for cykelhæleri, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Den 19-årige fik 80 dages fængsel, mens den 37-årige fik fire måneders fængsel. Begge blev udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år, melder politiet.
Den yngste af mændene erkendte hæleri af en enkelt cykel, hvorimod den ældre nægtede kendskab til både cykler og kassevogn. De modtog begge dommen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker